Source text in English | Translation by Anna Haxen (#9079) — Winner |
I remember reading once that some fellows use language to conceal thought, but it's been my experience that a good many more use it instead of thought. A businessman's conversation should be regulated by fewer and simpler rules than any other function of the human animal. They are: Have something to say. Say it. Stop talking. Beginning before you know what you want to say and keeping on after you have said it lands a merchant in a lawsuit or the poorhouse, and the first is a short cut to the second. I maintain a legal department here, and it costs a lot of money, but it's to keep me from going to law. It's all right when you are calling on a girl or talking with friends after dinner to run a conversation like a Sunday-school excursion, with stops to pick flowers; but in the office your sentences should be the shortest distance possible between periods. Cut out the introduction and the peroration, and stop before you get to secondly. You've got to preach short sermons to catch sinners; and deacons won't believe they need long ones themselves. Give fools the first and women the last word. The meat's always in the middle of the sandwich. Of course, a light butter on either side of it doesn't do any harm if it's intended for a man who likes butter. Remember, too, that it's easier to look wise than to talk wisdom. Say less than the other fellow and listen more than you talk; for when a man's listening he isn't telling on himself and he's flattering the fellow who is. Give most men a good listener and most women enough note-paper and they'll tell all they know. Money talks -- but not unless its owner has a loose tongue, and then its remarks are always offensive. Poverty talks, too, but nobody wants to hear what it has to say. | Jeg har engang læst, at der er folk, der bruger sproget for at skjule, hvad de tænker, men det er min erfaring, at der er en hel del flere, der bruger det i stedet for at tænke. En forretningsmands tale bør være styret af færre og enklere regler end nogen anden af menneskedyrets funktioner. De er: Hav noget at sige. Sig det. Hold mund. En købmand, der begynder, før han ved, hvad han vil sige, og fortsætter efter, at han har sagt det, havner i retssalen eller på fattiggården, og det første er en genvej til det sidste. Jeg har en juridisk afdeling her, som koster rigtig mange penge, men den skal styre mig uden om sagsanlæg. Det er udmærket - hvis man besøger en pige eller snakker med vennerne efter en middag - at føre en samtale som var det en søndagsskoleudflugt med ophold til at plukke blomster i; men på kontoret bør dine sætninger udgøre den kortest mulige afstand mellem punktummerne. Drop indledningen og de afsluttende bemærkninger, og stands, før du kommer til for det andet. Det kræver korte prædikener at fange syndere; og de frelste vil ikke tro på, at de selv har brug for de lange. Giv tåber det første og kvinder det sidste ord. Kødet findes altid i midten af sandwichen. Et let lag smør på begge sider af det skader selvfølgelig ikke, hvis det er til en mand, der kan lide smør. Husk også på, at det er lettere at se klog ud end at udtale sig klogt. Sig mindre end din modpart, og lyt mere, end du taler; for en mand, der lytter, afslører ikke sig selv, og han smigrer ham, der gør det. Giv de fleste mænd en opmærksom tilhører og de fleste kvinder tilstrækkeligt skrivepapir, så fortæller de alt, hvad de ved. Penge sladrer, men kun hvis deres ejermand er et plaprehoved, og i så fald støder deres bemærkninger altid. Fattigdom sladrer også, men der er ingen, der gider at høre, hvad den har at sige. |