Ja hold nu fast, det bliver lidt indviklet.

Udtrykket findes faktisk på dansk, men den juridiske kontekst, hvori ordet optræder, er en helt anden.

Der städtebauliche Vertrag unterliegt wie jeder andere öffentlich-rechtliche Vertrag dem sog. Übermaßverbot. Dies ist bereits angesichts der Monopolstellung der Gemeinden in Bezug auf die Ausweisung neuen Baulandes gerechtfertigt. Eine besondere Ausprägung hat das Übermaßverbot im sog. Kopplungsverbot erfahren, d.h. die vom Privaten zu erbringenden Leistungen müssen in einem sachlichen Zusammenhang mit der vertraglichen Leistung der Gemeinde stehen, und es darf keine Leistung des Privaten vereinbart werden, wenn auch ohne sie ein Anspruch auf die Gegenleistung besteht. Beispiel: Macht eine Gemeinde die Änderung eines Bebauungsplanes (hier: Ausweisung eines Außenbereichsgrundstückes als Wohngebiet) in einem Vertrag davon abhängig, dass der bauwillige Eigentümer anstelle eines nicht mehr festsetzbaren Erschließungsbeitrages an sie einen Geldbetrag für einen gemeinnützigen Zweck (hier: Unterhaltung städtischer Kinderspielplätze) leistet, so verletzt sie damit das sog. Kopplungsverbot.

http://www.kommunalbrevier.de/kb.epl?dn=ou=Städtebauliche Ve...


Forklaring:
En 'Verwaltungsvertrag' "sammenkobler" forvaltningsydelser med borgerens modydelser. Ved en sådan "sammenkobling" skal der blandt andet være saglig sammenhæng (hvis ikke er det Verbot gegen Kopplungsverbot).

Det er vha. denne saglige sammenhæng, at du kan trække en direkte parallel til det juridiske udtryk tilgift, der førhen (ophævet pr 1. jan 2007) som hovedregel var forbudt i DK. Tilgift optræder også i forbindelse med grund/jord/fast ejendom og hhv. tjenesteydelser og modydelser og altså ikke kun i forbindelse med varer fra detailhandlen, som vi er/var vante til at høre om.


Markedsføringslovens § 6 stk. 1.

Erhvervsdrivende må ikke ved salg af varer eller fast ejendom til forbruger eller ved udførelse af arbejds- eller tjenesteydelser for forbruger yde tilgift, eller hvad der må sidestilles hermed, medmindre tilgiften er af ganske ubetydelig værdi. Reklamering med ulovlig tilgift er ligeledes forbudt.

Læs mere her:
http://www.forbrug.dk/forbrugerombudsmanden/sager-og-retning...


--------------------------------------------------
Note added at 7 days (2009-02-20 18:06:47 GMT)
--------------------------------------------------

Jeg mener heller ikke, det kan opfattes som "forbud mod tilgift", men derimod "tilsidesættelse af forbuddet mod tilgift"

Der findes ikke en præcis definition på, hvad "tilgift" er, derfor kan "tilgift" være rigtig mange ting.

Jf: "Erhvervsdrivende må ikke [...] ved udførelse af arbejds- eller tjenesteydelser for forbruger yde tilgift, ELLER HVAD DER MÅ SIDESTILLES HERMED"
Markedsføringslovens §6, stk. 1 og 2

Jeg mener derfor, at tilgift sagtens kan være "uforholdsmæssige" modydelser, som du kalder det, Susanne.

Det er i hvert fald mit bedste bud på en dansk juridisk term som i kontekst vil give mening, hvad enten den forekommer i offentlig-forvaltningsret eller dansk erhvervsret.

Men selvfølgelig er der en forskel. Den største forskel ligger i, at tilgift i dk-kontekst bruges i forbindelse med forholdet mellem erhvervsdrivende/forbruger og ikke stat/borger som i den tyske kontekst.

--------------------------------------------------
Note added at 16 days (2009-03-02 11:30:22 GMT)
--------------------------------------------------

Helt op til dig. For mig at se er vi ude i en smagssag. Personligt har jeg ikke noget imod at låne juridiske termer fra andre retsområder, så længe selve termens indhold kan overføres og giver mening i kontekst. Gubbas forslag om "sammenkoblingsforbud" har, for mig at se, overhovedet ikke noget indhold, der kan overføres, og giver heller ingen associationer. Så rent forståelsesmæssigt er der ikke meget at hente i den term. (Vigtig at huske i forbindelse med Gubba er, at selvom han var en klog mand, så beskæftigede han sig mest med forsikring, og det bærer hele hans værk stærkt præg af.).